Cambodja rammer dig i hjertet - med skønhed og dramatisk fortid
Cambodja er helt unikt. Det er et af de mest autentiske lande i Sydøstasien, hvor okser og vandbøfler stadig er det foretrukne transportmiddel på landet. Når du rejser til Cambodja er hver dag et nyt eventyr, der byder på en mild lokalbefolkning, imponerende naturskatte og verdenskendte seværdigheder. Kom tæt på Cambodjas levende historie og foranderlige landskaber på uforglemmelig vis med eksklusive ophold og indholdsrige udflugter.