Montenegro Kotor Havnepromenade

Eksklusive rejser til Montenegro

Bjerge, byer og bugter

Montenegro byder på naturskønne landskaber fra majestætiske bjerge til azurblå kyststrækninger. En perfekt balance mellem historie og moderne charme i byerne samt skjulte perler af kultur og gastronomi. Det lille og knap så turistede land tilbyder en unik rejseoplevelse, hvor du kan udforske både bjerge, byer og bugter.

Store seværdigheder og smuk natur

Montenegro er kendetegnet ved imponerende bjerge, nationalparker, idylliske kystbyer og den UNESCO bevarede og ualmindelig smukke Kotor Bugt.

Omgivet af bjerge viser Kotor bugten sig fra sin smukkeste side, flankeret af små havne- og badebyer. I gamle byer som Kotor, Perast og Budva finder du historie og Middelhavsstemning med stenhuse, kirker og små torve.   

Et must på disse kanter er også Durmitor National Park, som rummer en af verdens dybeste bjergkløfter på 1300 m og den imponerende Tara bro.

Kotor på UNESCO listen

Kotor by er blandt de bedst bevarede middelalderbyer i Adriaterhavet og blev i 1979 optaget på Unescos verdensarvsliste. Byen har en fascinerende arkitektur med forskelligartet byggestil, som dokumenterer byens brogede historie og skiftende tilhørsforhold. 

Kotor er omkranset af en 4,5 km lang bymur som er op til 20 m høj. I centrum findes smukke kirker, en katedral, klokketårn og brostensbelagte gader og små butikker, restauranter og caféer.

Mad og vin

Gastronomien i Montenegro er på højt niveau og med tætte bånd til Middelhavskøkkenet. Ved kysten er friskfangede fisk og skaldyr ofte på menuen. En særlig signaturret på disse kanter er Blå Risotto, som får sin distinkte farve, når kokken tilsætter blæksprutteblæk.

Inde i landet og i bjergene er retterne mere landlige og rustikke. Fælles for begge køkkener er, at landets kultur og traditioner afspejles i velsmagende retter.

Strandliv

Montenegros kystlinje strækker sig over 300 km og byder på utallige smukke strande. Fra populære områder som Budva og Kotor til den mere afsidesliggende Sveti Stefan, findes noget for en hver smag. 

Vandet er krystalklart og noget af det reneste, der findes i Europa. Strandene er oftest med sten, hvilket er med til at give vandet en dyb blågrøn farve.

Sejlads og snorkling er populært, og efter en dag på havet kan du slappe af i en af de mange strandbarer eller beach clubs med udsigt over Kotor bugten. 

Vores favorithotel i Montenegro

Maldiverne Como Maalifushi Water Villa

Med sans for detaljen designer vi rejser i særklasse

Med udgangspunkt i dine ønsker sammensætter vi din helt unikke rejse. Alt sammen med rådgivning og tryghed fra start til slut. Med andre ord; vi er din garanti for en kvalitetsrejse i særklasse

Start din rejse Ring til os: 70 236 236

Få inspiration til nye rejser i din indbakke

Skriv dig op til vores nyhedsbrev